TEMATISK FORUMS NYHEDSBREV NR. 8 – September 2007 Til medlemmer, arbejdsgrupper og andre interesserede
Ny ansøgningsfrist Sidste frist for ansøgning om midler til brug i foråret 2008 er d. 1. december 2007. Ansøgningerne vil blive behandlet på styregruppemødet d. 11. december, hvorefter undergrupperne vil få svar. Plan for styregruppens arbejde i efteråret 2007 Styregruppen vil følge processen om opdatering af Civilsamfundsstrategien tæt, og som følge af de mange arrangementer i arbejdsgrupperne, der omhandler denne, besluttede styregruppen på sit seneste møde at prioritere deltagelse i disse, hvorfor der ikke er behov for yderligere aktiviteter. Datoer for styregruppemøder i efteråret er som følger: 2. oktober 14-16.00 hos Mellemfolkeligt Samvirke 6. november 14-16.00 hos Mellemfolkeligt Samvirke 11. december 14-16.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke Læs referatet af det seneste styregruppemøde på www.tematiskforum.dk/index.php?side_id=11 . Nyt om M&E og læring D. 5.-6. september afviklede undergruppen om M&E og læring et velbesøgt og inspirationsfyldt kursus om M&E og læring med fokus på inddragelse af partnere. Interessen for deltagelse i kurset var imidlertid så stor, at gruppen har besluttet at gentage succesen i januar 2008. Send en e-mail til Monica Therese Jacobsen (mtj@ms.dk), såfremt du ønsker at modtage slides og referat fra de to dage. Gruppen vil meget gerne have flere medlemmer, så hvis du brænder for M&E og læring, er du meget velkommen til at deltage i gruppens næste møde, som afholdes i midten af december. Skriv til Camilla Englyst (cenglyst@gmail.com), hvis du kunne tænke dig at være med i gruppen. Endvidere vil gruppen meget gerne modtage links til artikler og referencer til bøger/publikationer vedrørende M&E, så hvis du skulle ligge inde med sådanne, må du meget gerne sende dem direkte til Camilla eller Monica.
ARRANGEMENTER – sæt kryds i kalenderen! Fyraftensmøder d. 1. oktober (København) og 3. oktober (Århus) Ønsker du og din organisation at blive dygtigere til at arbejde i spændingsfeltet mellem serviceydelser, organisationsstyrkelse og fortalervirksomhed i udviklingsarbejdet i Syd, så har du nu mulighed for at deltage i et eller flere spændende arrangementer under Tematisk Forum. Første skridt bliver to fyraftensmøder i henholdsvis København, som har til formål at stille skarpt på de danske NGO’ers erfaringer med de dilemmaer, udfordringer og muligheder, der opstår, når man kombinerer serviceydelser, organisationsstyrkelse og fortalervirksomhed. Møderne vil give mulighed for erfaringsudveksling og vil munde ud i indkredsning af 3-5 centrale udfordringer for vores fremtidige udviklingsarbejde i Syd. Disse skal efterfølgende udgøre de centrale temaer på en konference med deltagere fra Syd d. 26.-27. oktober. En mængde refleksionsspørgsmål kan downloades på http://www.tematiskforum.dk/index.php?side_id=94. Tilmelding sker ved at sende en e-mail til Monica Therese Jacobsen (mtj@ms.dk) sker ved at sende en e-mail til Monica Therese Jacobsen (mtj@ms.dk), og yderligere oplysninger om møderne kan fås hos Morten Bisgaard (mob@ibis.dk), Kristine Kaaber Pors (kkp@dmr.org), Inger Millard (inger.millard@gmail.com) eller Johannes Nordentoft (jn@prngo.dk).
Kom og sæt dit præg på opdateringen af Civilsamfundsstrategien d. 26.-27. oktober! D. 26.-27. oktober holder underarbejdsgruppen ’Samspillet mellem serviceydelser, organisationsstyrkelse og advocacy’ til konference. Fokus for konferencen er at belyse konkrete erfaringer og udfordringer med at kombinere serviceydelser, organisationsstyrkelse og fortalervirksomhed i udviklingsarbejdet i Syd. Der vil på konferencen være deltagelse fra fire udvalgte Syd partnere med forskellige erfaringer fra Asien, Latinamerika og Afrika samt et bredt udsnit af de danske NGO’er. Konferencen faciliteres af en erfaren konsulent fra INTRAC. Læs mere og se programmet på http://www.tematiskforum.dk/index.php?side_id=94
Tilmelding sker ved at sende en e-mail til Monica Therese Jacobsen (mtj@ms.dk) senest mandag d. 22. oktober, og yderligere oplysninger kan fås hos Morten Bisgaard (mob@ibis.dk), Kristine Kaaber Pors (kkp@dmr.org), Inger Millard (inger.millard@gmail.com) eller Johannes Nordentoft (jn@prngo.dk). Der ydes rejserefusion til medlemsorganisationer, og der er plads til max. 50 personer. I tilfælde af for mange tilmeldinger forbeholder Tematisk Forum sig ret til at prioritere medlemsorganisationerne. Med venlig hilsen Karen Jørgensen Netværkskoordinator