Nyhedsbrev nr. 2, 2009 Juli Til medlemmer, arbejdsgrupper og andre interesserede
Bemærk, at tilmelding først vil være mulig engang efter sommerferien!
Nyt fra sekretariatet
Tematisk Forum præsenterer i efteråret fem spændende seminarer om civilsamfund i forandring med en perlerække af danske og internationale oplægsholdere.
Desuden bliver der mulighed for at deltage i en stribe højaktuelle metodekurser og -workshops om organisationsudvikling, facilitering, resultatmåling m.m.
Se venligst vedhæftede oversigter over efterårets seminarer og kurser i Tematisk Forum.
Tematisk Forums studentermedhjælp hedder nu Louise Vogdrup-Schmidt. Velkommen til Louise!
Sekretariatet holder sommerferielukket fra den 6. juli til og med den 2. august.
Nyt fra arbejdsgrupperne
En ny og hårdtarbejdende arbejdsgruppe er opstået under Tematisk Forum. NGO-forum har givet en arbejdsgruppe under Tematisk Forum mandat til at forestå det teknisk-faglige arbejde med at udvikle en model for mål- og resultatrapportering på de 8 strategiske mål i civilsamfundsstrategien. Gruppens næste møde holdes den 20. august og derefter afholdes en kickoff workshop den 31. august.
Nyt medlem
Plan Danmark har meldt sig ind i Tematisk Forum. Velkommen til! Tematisk Forum har nu rundet de 30 medlemmer.
Årsmøde
Referatet af årsmødet 14. maj 2009 kan læses på hjemmesiden
Nyt fra styregruppen
Den nye styregruppe, som blev valgt på årsmødet i maj, holdt sit første møde den 16. juni. Læs referatet på hjemmesiden
|
Tematisk Forum ønsker alle netværkets medlemmer en god sommer! Mange hilsner Helene Ellemann-Jensen Netværkskoordinator |
|