Om Tematisk Forum
Tematisk Forum bestod af 30 organisationer, herunder 5 rammeorganisationer og en række forskellige enkeltorganisationer, samt Projektrådgivningen og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Netværket henvendte sig bredt til NGO-miljøet og har arbejdet aktivt for at inddrage flest mulige af de 80-90 private organisationer, der modtager midler fra Danida med henblik på udviklingsaktiviteter i Syd, samt flere forskningsinstitutioner.
Tematisk Forum videreførte arbejdet op til og under NGO-træf 2006, og 3 temagrupper omkring fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning samt Monitorering og Evaluering har efterfølgende fortsat deres arbejde inden for rammerne af Tematisk Forum.
Mellemfolkeligt Samvirke var lead-organisation i Tematisk Forum og dermed bevillingshaver og vært for sekretariatet.
Det forventes, at en del af Tematisk Forums aktiviteter vil fortsætte i regi af NGO-forum www.ngoforum.dk og Projektrådgivningen www.prngo.dk.
Vedtægter for Tematisk Forum
