Udkast
til: Vedtægter for det Faglige netværk ”Tematisk Forum”
1.
Navnet
på netværket
Tematisk
Forum
2.
Formål
Missionen
for Tematisk Forum er at styrke og udbygge danske NGOers kompetencer inden for
fortalervirksomhed, organisatorisk kapacitetsopbygning
og impact monitorering og evaluering for at forbedre deres indsats til bekæmpelse
af fattigdom og støtte til civilsamfund i Syd.
De
overordnede målsætninger for Tematisk Forum er følgende:
- At
sikre en nuanceret forståelse af de tre faglige temaer blandt danske NGOer
og deres partnere i Syd;
- At
gøre danske NGOer og deres partnere i Syd i stand til at arbejde
kvalificeret og målrettet med de tre temaer i bistandsarbejdet
- At
facilitere danske NGOers samarbejde med forskningscentre, institutioner,
internationale netværk og ressourcepersoner inden for de nævnte områder
- At
styrke partneres kapacitet til selv at definere behov og øge deres aktive
deltagelse i civilsamfundet
3.
Medlemskredsen
Medlemskab:
Netværket
består af danske udviklingsorganisationer og forskningsinstitutioner, der har
en faglig interesse i at styrke deres udviklingsaktiviteter med særligt henblik
på de tre temaer. Netværket er åbent for alle interesserede organisationer og
institutioner. I netværket er de deltagende organisationer både bidragsydere
og modtagere. De deltagende organisationer vil deltage alt efter evne og formåen,
og det er forudset at de større organisationer vil lægge en betydelig del af
deres faglige arbejde med de tre temaer inden for netværkets rammer.
Medlemmer
optages løbende af styregruppen. Udmeldelse af netværket kan ske med 2 måneders
varsel.
4.
Ledelse
og ansvar
Til
styring af netværket vælges i forbindelse med årsmødet en styringsgruppe
bestående af 5 danske NGOer samt 1-2 forskningsinstitutioner, som vil være
ansvarlig for den overordnede organisering af aktiviteterne i Tematisk Forum.
Styregruppen har ansvaret for at forvalte de bevilgede midler inden for Danidas
gældende rammer for faglige netværk. Da en enkelt NGO af hensyn til Danidas
regler skal være formelt økonomisk ansvarlig for Tematisk Forum over for
Danida, vil denne organisation have fast sæde i Styregruppen. Styregruppen
handler inden for et sæt vedtægter, vedtaget på årsmødet. Styregruppen vil
blive støttet af et sekretariat.
Medlemmer
af Styregruppen vælges for to år af gangen. I lige år vælges der tre
medlemmer og i ulige år to medlemmer. Medlemmer af styregruppen kan genvælges.
Styregruppens
medlemmer er valgt som repræsentanter for deres organisation eller institution.
I det tilfælde en person udtræder af styregruppen inden udgangen af den toårige
periode, kan organisationen indsupplere en anden. Såfremt en organisation udtræder
af styregruppen inden udgangen af den toårige periode indsuppleres en ny
organisation ved næstkommende årsmøde.
Gruppen
konstituerer sig selv med formand og styregruppen fastsætter selv sin
forretningsorden.
I
det tilfælde netværket modtager en bevilling, placeres det administrative og
økonomiske ansvar hos et medlem af netværket. Denne organisation er
på vegne af styregruppen ansvarlig for driften af netværket overfor
bevillingsgiver. Organisationen vælges af styregruppen ved konstitueringen.
Styregruppen
har ansvaret for udmøntning af netværkets formål og er som sådan overordnet
ansvarlig for bevilling og forvaltning af netværkets økonomiske midler,
udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser og kommissorier samt brugen af lønnede ad
hoc konsulenter /ressourcepersoner.
5.
Tegningsregler
og økonomi
Netværket
tegnes af styregruppen. Styregruppen kan meddele fuldmagt.
Styregruppen
er ansvarlig overfor bevillingsgiver inden for gældende rammer for faglige netværk.
Netværkets
regnskabsår er kalenderåret.
Årsregnskabet
revideres af en statsautoriseret revisor.
I
det tilfælde en organisation varetager det administrative og økonomiske ansvar
på vegne af netværket, vil netværkets revisor og denne organisations revisor
være sammenfaldende. Årsmødet udpeger en parlamentarisk revisor, som efter
behov kan søge oplysninger om den regnskabsmæssige status.
Netværket
hæfter alene med egen formue.
6.
Årsmødet
Årsmødet
er Tematisk Forums øverste myndighed og afholdes én gang om året med følgende
dagsorden:
- Valg
af dirigent og referent
- Forelæggelse
og godkendelse af styregruppens beretning
- Forelæggelse
og godkendelse af det afsluttede foreløbige årsregnskab
- Indkomne
forslag
- Drøftelse
af fremtidig virksomhed
- Valg
af medlemmer til styregruppen
- Valg
af intern revisor
- Eventuelt
Hver
medlemsorganisation har én stemme ved årsmødet.
Vedtægtsændringer
kræver tilslutning fra 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede. Andre afgørelser
træffes ved simpelt flertal.
Det
ordinære årsmøde afholdes i april eller maj og indkaldes skriftligt ved
fremsendelse af dagsorden mindst en måned før afholdelse.
Ekstraordinært
årsmøde afholdes såfremt styregruppen ønsker det, eller hvis 1/3 af
medlemmerne af netværket skriftligt fremsætter krav herom. Et ekstraordinært
årsmøde skal varsles senest 30 dage inden afholdelse og eventuelle forslag til
dagsorden skal udsendes senest 14 dage før afholdelse af det ekstraordinære årsmøde.
7.
Vedtægtsændringer
og forslag
Ændringsforslag
til vedtægterne, herunder forslag om opløsning af netværket, skal være
styregruppen i hænde senest 2 måneder før det varslede årsmøde og udsendes
til medlemmerne sammen med indkaldelsen. Øvrige forslag til behandling på årsmødet
skal være styregruppen i hænde senest en uge før mødets afholdelse.
8.
Opløsning
Beslutning
om opløsning af Tematisk Forum kan træffes på et årsmøde hvor mindst 2/3 af
de fremmødte stemmeberettigede medlemmer, herunder fremmødte med fuldmagt,
stemmer for.